KORREKTUR OG REDAKTION


Korrektur
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig korrektur er for, hvordan en bog bliver modtaget af anmeldere og læsere. Vi anbefaler derfor aldrig at udgive en bog, uden den er korrekturlæst – og ikke af forfatteren selv, da det er umuligt at få øje på fejl, man selv begår. Med en professionel korrekturlæser fra Bogpartner sørger vi for, dit manuskript bliver så fejlfrit som muligt.
 
Vores korrekturlæsning er såkaldt grammatisk korrektur, hvor vi retter stavefejl, slåfejl, kommafejl og grammatiske fejl samt spotter for eksempel inkonsekvent brug af navne og stednavne. Vi foretrækker at læse korrektur, efter bogen er sat op, da vi dermed også kan kontrollere for eventuelle fejl opstået i layoutprocessen, men det kan også ske i manuskriptfasen.
 
Pris per ord 0,14 kroner (inkl. moms).
 
Redaktion
Hos Bogpartner samarbejder vi med en række af professionelle redaktører, så vi altid kan finde ham eller hende, der er bedst egnet til netop dit manuskript. Du kan bruge din redaktør til alt fra en delvurdering til et egentligt redaktørsamarbejde, hvor hele dit manuskript redigeres, til det fremstår optimalt. Vi kan desuden tilbyde dig en ghostwriter, hvis du har brug for en professionel forfatter til at skrive din historie.
 
Priser (inklusive moms)
Delvurdering
Du sender os et par kapitler (op til 10.000 ord) samt en synopsis (download en synopsisskabelon via linket til højre). Derefter udarbejder din redaktør et grundigt skriftligt feedback om, hvad der virker og ikke virker, og samtidig giver redaktøren dig gode råd til at komme videre i skriveprocessen. Pris 3.125 kroner.
 
Fuld vurdering
Din redaktør læser hele dit manuskript og giver en grundig feedback af alle bogens elementer fra plot, dialoger, sprog, personer, opbygning og så videre. Du får også vejledning i, hvordan du arbejder videre ud fra redaktørens feedback, som du får på skrift.

Op til 40.000 ord: 4.995 kroner
Op til 50.000 ord: 5.645 kroner
Op til 60.000 ord: 6.295 kroner
Op til 70.000 ord: 6.945 kroner
Op til 80.000 ord: 7.595 kroner
Op til 90.000 ord: 8.245 kroner

Er dit manuskript mere end 90.000 ord, ring og få en pris
 
Redaktørsamarbejde
Næsten alle forfattere, der bliver udgivet på traditionelle forlag, har en redaktør tilknyttet, der måske endda er med i hele skrivefasen. Som selvudgiver skal du selv betale for en redaktør, men det kan være penge godt givet ud, da det alt andet lige er et kvalitetsstempel, at der har været en redaktør på bogen. Med respekt for forfatterens arbejde er det nemlig en redaktørs fornemste opgave at optimere det manuskript, forfatteren har skrevet – og gøre det i tæt samarbejde med forfatteren. Vi tilbyder dig en professionel redaktør, som gør netop det. Kemi mellem forfatter og redaktør er en væsentlig forudsætning for et godt samarbejde, så vi lægger os i selen for at finde den rette redaktør til netop dit manuskript. Og når det er gjort, giver redaktøren sit skøn på, hvor mange timer han eller hun skal bruge på at redigere dit manuskript, så derfor vil prisen for en redaktør altid afhænge af omfanget af redaktionsarbejdet.
 
En redaktørtime koster 937,50 kroner.​
 
Ring eller send os en mail på info@bogpartner.dk, og hør mere om dine muligheder for manuskripthjælp.