OM OS


Bogpartner er en videreudvikling af Danmarks mest erfarne medudgiverforlag Skriveforlaget. Siden 2009 har Skriveforlaget udgivet hundredvis af bøger, hvor forfatteren har bidraget økonomisk til udgivelsen, og derefter er bogen blevet udgivet på almindelige forlagsvilkår med forlagsaftale, afgivelse af rettigheder og udbetaling af royalty baseret på salget.
 
Modellen med Skriveforlaget har været en ubetinget succes, og vi er ikke for beskedne til at påstå, at vi har været med til at gøre medudgivelser – og dermed selvudgivelser – en accepteret del af det danske bogmarked. Nøgleordene for den succes har altid været personlig service og professionelle bøger fra yderst til inderst.
 
De senere år har flere og flere forfattere dog efterspurgt, at de gerne selv vil eje deres bøger – og dermed tjene mere per solgt bog – da det ofte er forfatteren selv, der sælger en ikke uvæsentlig del af oplaget. Og netop derfor har vi udviklet Bogpartner, hvor du som forfatter stadig får al den service, knowhow og professionalisme, Skriveforlaget altid har været kendt for – men hvor du ender ud med dit eget forlag, med selv at eje alle rettigheder – og selv få al fortjeneste ved salg af bogen.

Mikael Strøm Eriksen

Projektleder
Mikael grundlagde Skriveforlaget i 2009. Han er selv forfatter og har skrevet de to skønlitterære romaner og en novellesamling. Desuden har han været medforfatter til flere selvhjælpsbøger. Siden 2005 har Mikael Strøm Eriksen arbejdet som forlægger, freelancejournalist, boganmelder, manuskriptvejleder, underviser på skrivekurser, korrekturlæser, webdesigner med mere.

Eva Götzsche

Direktør
Eva er en innovativ sjæl i forlagsbranchen. Hun grundlagde forlaget EgoLibris i 2013 med den grundtanke, at forlaget skal kunne rumme alt fra den spæde forfatterspire til bestsellerforfattere – og at der er behov for, at nye og talentfulde forfattere skal have en langt større mulighed for at blive spottet, udviklet og udgivet. Derfor er der i dag fire ben i Evas forlagshus: EgoLibris, Skriveforlaget, Bogpartner samt uniteandwrite, der er et unikt community og en slags YouTube for forfattere med en lang række af de faciliteter, nye forfattere efterspørger.​

Find os i Allerød